Teater

Teater

Absurd teater
Absurd teater er en teaterretning, som opstod i Frankrig i kølvandet på 2. verdenskrig. I absurd teater er det teksterne, som danner hele rammen om fortællingen, hvor at scenografien er sparet og minimalistisk. Teksterne tager ofte udgangspunkt i menneskernes rodløshed og meningsløsheden i det moderne samfund, som mange følte i efterkrigstiden. Dette betyder ydermere, at dramaformen er mere tilstandsbeskrivende end spændingsforløsende.

Eugéne Ionesco var en af de første skuespilforfattere, som gav sig i kast med absurd teater. Hans første absurd stykke heder ”Den skaldede sangerinder”, og er nok en af hans bedst kendte stykker. Denne forestilling vendte fuldstændig ideen om, hvad teater er, og er den oplagt mulighed at give sig i kast med, hvis man finder absurd teater interessant.

Dramatiseringer
En dramatisering er, når et stykke lyrik, roman eller andet bliver omskrevet til en dramatisk tekst. Dramatisering stammer helt tilbage fra middelalderen, hvor bibelske fortællinger blev dramatiseret, både inden- og udenfor kirken. En del eventyre er også blevet dramatiseret, deriblandt finder man Klods Hans og Rumleskaft. Nogle er de mere kendte opsætninger, er musicals, som man finder på Broadway, heriblandt finder man Cats og Les Misérables, som den dag i dag stadig er nogle af de bedste dramatiseringer.

Eksperimenterende
Det eksperimenterende teater kan godt være ret grænseoverskridende for nok især mange danskere. Som danskere kan vi godt lide at holde os til os selv, og bare sidde tilbage og nyde en forestilling. Eksperimenterende teater prøver at lave et opgør med den klassiske teater form. Publikum bliver inddraget som en del af forestillingen, så der er chance/risiko for at blive hevet op på scenen. Du kan også godt glemme alt om de klassiske rødpolstret sæder, store scenetæpper og gardiner. Genren benytter sig nemlig af byen rum, hvor forestillingen fx kan foregår i butikker, kontorer, udenfor og mange andre steder. Den eksperimenterende teaterform er til dem, som godt kan lide at afprøve nye grænser af, og som gerne vil prøve noget nyt.

Eventyrspil
Eventyrspil, også kaldet tryllespil, opstod i Europa i 1600-hundredetallet. I Danmark var det især H. C. Andersen som prægede scenen. Han var nemlig central dramatiker på spillet stedet Casino, som var centrum for denne type teater. Eventyrspil handler, ligesom navnet indikere, om det alt det, der går mod naturens orden – magi, fantastiske væsener og alt overnaturligt. Dette er ofte akkompagneret af dramatiske kostumer, som er med til at understøtte den fantastiske verden, som eventyrspil er.

Fabler
Fabler er en moraliserende eller satirisk fortælling, som oftest tager udgangspunkt dyr med menneskelige egenskaber. De indeholder rigtig ofte en helt tydelig pædagogisk pointe, således at man lærer noget. En af de første til at skrive fabler var grækeren Æsop, som også har lagt navn til Æsops fabler. En af hans mest brugte fabler, som stadig bliver genfortalt den dag i dag, er Drengen, der råbte ulv. Selvom mange af fablerne er meget gamle, den førnævnte er fra mellem 620-560 f. Kr., så er moralerne stadig yderst nyttige og fungere godt i det moderne samfund.

Jule / Kirkespil
Kirkespil stammer faktisk helt tilbage fra midten af middelalderen, hvor de fungerede som en fattigmandsbibel. I middelalderens samfund var mange kirkegænger nemlig analfabetiske og forstod ikke latin, så kirkespillende fungerede som en bro, således at alle kunne følge de bibelske historier. I dagens Danmark kender vi nok mest kirkespil, som værende noget vi nyder omkring julen, hvor skoleklasser opfører nogle af de klassiske religionshistorier. Det helt klassiske julespil er historien om Jesu fødsels og de tre vise mænd, som er hele grundlaget for, at vi holder jul. Julespil er en fantastisk tradition, da den samler familier, samt er lærerigt for de yngre generationer, som måske endnu ikke har haft religion i skolen.

Kabaret
Kabaret har flere betydninger. Det er blandt andet en kro eller restaurant, hvor der er en form for underholdning. Denne underholdning kendes også som en kabaret. Kabaret startede tilbage i 1880’erne i det fantastiske Paris, men spredte sig hurtigt til resten af Europa. Dette gjorde den nok bland andet fordi, at kabareten blev et modsvar til de politiske strømme, man så i Europa i denne periode. Kabareterne indeholde ofte politiske og satiriske monologer, og blev dermed et fristed for systemkritikkerne. I Danmark havde Storm P. rigtig stor indflydelse på kabareterne, hvor han fremførte sine groteske monologer. I dage er kabareter ikke ligeså populære som tidligere, men der findes stadig barer og kroer, som har faste kabaretaftener, hvor man kan få et godt grin og god underholdning.

Revy
Revy er en teaterform, som både indeholder musik, satire og udklædning. I Danmark har vi stor tradition for at lave revyer, og vi har nogle helt fantastiske revyskuespillere. En af de mest kendt er vores alle sammens Dirch Passer, som var en sand mester herindenfor. I dag er revy stadig en stor del af det danske underholdningsmarked. Hvert år bliver billetter til Cirkusrevyen revet væk, for hvis der er noget vi danskere sætter pris på, så er det god humor akkompagneret af fantastiske skuespillere og fede rekvisitter.

Sketch
En sketch er en kort, humoristisk enakter, som ofte ender i en dramatisk afslutning med en uventet slutpointe. Sketchs er ofte en del af revyer og kabareter, hvor de leder til stor latter. Monty Python er især kendte for deres yderst sjove og skæve sketch, som har gjort dem til allemandseje over hele verdenen.

Enaktere
Enaktere er en teaterform, hvor skuespillet kun rummer en akt. Det er en scenisk kortform, som nok er bedst kendt fra græske dionyser, farcer og middelalderlige mysteriespil. De bliver ofte også brugt til en slags opvarmning, inden den store og seriøse 5-akter starter. Det er ikke kun i Europa, at det har været og stadig er en populær teaterform. Der findes flere kendte enakter fra rundt om i verden, blandt andet fra det japanske nō-spil.

Lystspil
Lystspil dukkede for første gang op i 1536, som titlen på et skuespil. Senere hen blev termen lystspil brugt som et synonym på komedie. Det var altså et ord, som både kunne beskrive Holbergs komedier og Johan Ludvig Heibergs vaudeviller. Lystspil beskriver skuespil og film, som er lette og underholdene med veldrejet drama, dog uden den dybtgående karakterskildring. Lystspil er let og god underholdning, hvis man har brug for et billigt grin.

Komedie
De fleste kender nok til komedier, da det er en populær genre indenfor både teater og film. Komedie-genre er gennem de senere år blevet rigtig populær indenfor filmatiseret serier, hvor der hvert år bliver produceret nye lattervækkende sæsoner. Komediespillet stammer faktisk tilbage fra det antikkens Grækenland, hvor den opstod samtidig med tragedien som et modspil denne, da komedien ender lykkeligt. En af de komedier, som er mest velkendt er Dantes ”Den Guddommelige Komedie”, som oprindeligt er fra 1472. Komedien er bygget på at skabe masser af latter, og har altid en lykkelig slutning. Derfor er det også en feel-good-genre, som kan få de fleste i godt humør selv efter en lang arbejdsdag.

Farcer
En farce er en scenisk genre, som både gør sig godt på teaterscenen samt på det store lærred. En farce indeholder ofte absurditet og masser af humor i et rigtig højt tempo. Desuden indeholder de tit parodier og meget karikerede karaktere. Den første europæiske farce er Le Garçon et l’aveugle, som stammer fra det 13. Århundrede, dog er forfatteren ukendt. William Shakespeare er en mester i at flette farcer ind i både hans komedier og tragedier. Herhjemme er den norsk-danske forfatter Ludvig Holbergs stykker nok blandt de bedst kendte. Farcer bliver stadig brugt den dag i dag. Man ser dem for eksempel stadig på Saturday Night Live fra USA.

Monologer
Monolog, såkaldt enetale, forekommer både i teaterstykker og film. Monologen kan både være indre, ydre og ulegemlig. Den indre monolog er, hvor en karakter snakker til sig selv om sine ønsker og tanker, hvorimod den ydre monolog er henvendt til en karakter, som ikke er at se på scenen. Den ulegemlig monolog ses ofte i film i form af voiceover, hvilket både kan symbolisere Gud eller være en fortæller, som skal give indblik i hovedpersonens tanker. Derudover bruges det også hyppigt i dokumentarfilm, hvor der skal gives fakta, og billederne skal forklares. Monologer kan altså bruges i mange henseender, især til at forklare de underliggende følelser.

Musikteater
Musikteater er en blanding af især to genre, nemlig som navnet indikerer musik og teater. Derudover er dans også et rigtig vigtigt element i denne genre. Musikteater er en genre, som bliver nydt af rigtig mange mennesker over hele verdenen. Især byer som London og New York er kendt for deres helt fantastiske forestillinger, såsom Wicked, Cats og The Lion King. Fredericia Teater har de seneste år opsat nogle helt fantastiske forestillinger. I år opsætter de blandt andet Dreamworks Prinsen af Egypten og Disneys Tarzan.

Radioteater
Radioteater består af dramatik, som er skrevet og produceret specifikt til at blive læst i radioen. Da denne form for teater udelukkende er auditiv, bliver der lagt meget kraft i både stemmer, lyde og musik. I Danmark startede radioteateret tilbage 1926. I årene før fjernsynets indtræden kunne danskerne følge med i forskellige serier i radioen, såsom Familien Hansen. I dag er radioteateret ikke lige så udbredt, da der er kommet konkurrence fra diverse streamingstjenester. Dog har DR er rigtig godt arkiv online med masser af spændende radioteater til alle aldre.

Ældreteater
Ældreteater, som navnet forklare, er teater, hvor alle rollerne er besat er ældrepersoner. Det er opstået med et formål om at aktivere de ældre. Opsætningerne findes på institutioner og væresteder, hvor de opføre teateret overfor andre ældre, personale og familie. De stykker der bliver spillet kan både være kendte, mens nogle af institutionerne opsætter også deres egne stykker. Ældreteater er en fantastisk aktivitet, som er med til at holde de ældre i gang og udvide deres bekendtskab.